Oplevelser på Bornholm - Guide fra Danhostel Sandvig

Oplevelser i gåafstand fra Danhostel Sandvig Vandrerhjem på Bornholm

Danhostel Sandvig Vandrerhjem er så heldige at ligge lige i et smørhul fyldt med gode Bornholmske attraktioner i og omkring Allinge-Sandvig.

Derfor kan du eks. opleve Hammershus, som er Bornholms største attraktion, uden at starte bilen op. Det er muligt at nyde den smukke natur lige her i området og stadig komme hjem med en følelse af, at man virkelig har fået en ordentlig portion Bornholm med hjem.

Book din ferie på Bornholm her.

Hammershus Slotsruin og Besøgscenter

Et besøg på Hammershus kan med fordel foretages til fods, da I derved sparer parkeringen ved stedet. Turen er kun på små 2 km. Opleve det nye moderne besøgscenter Brohuset med udsigt til klipperne og den smukke gamle Hammershus Slotsruin. Tag efterfølgende turen op til selve Hammershus og gå rundt på den store gamle borg. Her er en fantastisk udsigt både ud over vandet og ind mod land. Et most-see på en ferie på Bornholm. Hammershus er stadig Bornholms største og mest velbesøgte attraktion, og når man står der oppe på en klar sommerdag, kan man godt forstå hvorfor. Parkering er gratis fra uge 43 til påske, ellers mod betaling. Ingen entré. Læs mere her.
Hammershus

Madsebakke og Hammersholm Helleristninger

Danmarks største helleristningsfelt findes lige her mellem Sandvig og Allinge kun 1 km fra Danhostel Sandvig Vandrerhjem. Her findes flere skibsristninger, soltegn og skåltegn samt menneskeskikkelser der ved sommersolhverv alle peger mod den opgående sol. Ud over helleristningerne på selve Madsebakke og Hammersholm er der flere sten med helleristninger rundt omkring i landskabet, da hele området har været et kultsted i Bronzealderen. Helleristningerne er flere steder tegnet op så se kan ses tydeligt. Spørg i reception hvor I finder flere helleristninger, vi hjælper gerne. BEMÆRK: helleristningerne er fredede, undgå derfor at gå på dem. Helt nye helleristninger er i foråret 2020 fundet på Hammersholm som derved har overtaget førstepladsen som det største helleristningsfelt i Danmark, Madsebakke er derved skubbet ned på en 2. plads.
Læs mere om Madsebakke her.
Helleristninger på Madsebakke

Sandvig Strand

Stranden med det fine hvide sand er Bornholms Nordligste strand og er omgiver af klipperne. Stranden ligger bare 4 minutters gang fra Danhostel Sandvig Vandrerhjem. Her er livredder tårn i hele sommersæsonen, kiosk, ishus, badebro, toiletter samt stor parkeringsplads, der gør det let at komme fra og til. Det frarådes at bade i stærk pålandsvind, da det er forbundet med livsfare, det gælder i øvrigt på hele øen. Husk altid kun at bade der hvor andre bader og følg de gængse baderåd. Der findes fine små børnevenlige hjørner imellem klipperne i den nordligste ende af stranden tættest på Hammerknuden.
sandvig strand

Moseløkken Stenbrudsmuseum på Nordbornholm

2,3 km fra Danhostel Sandvig finder I Moseløkken Stenbrud. Her kan I se en demonstration af hvordan man bryder granit, der flækkes tit en stor sten foran publikum. Prøv selv kræfter med granitten og se om du kan bryde stenen. Oplevelsen er autentisk med ægte Bornholmsk snakkende pensionerede stenhuggere. Oplev også udstillingen om stenbrydning igennem 150 år. Selve stenbruddet kan besøges når der ikke arbejdes i det. Der er også en lille butik med granitprodukter. Bemærk at der kun er kontant eller mobilepay betaling på stedet. Læs mere her.

Hammerknuden også bare kaldet Hammeren

Er et af de smukkeste naturområder på Bornholm, fyldt med smukke vandrestier og interessante steder. Hammerknuden er i bogstaveligt forstand Sandvigs baghave, og den strækker sig hele 84 meter over Østersøen på sit højeste sted. Du skal ikke længere end 300 meter fra Danhostel Sandvig Vandrerhjem før du befinder dig i starten af det smukke landskab. Istiden har formet landskabet og blotlagt grundfjeldet mange steder. Hammerknuden rundt er en tur på ca. 7 kilometer. Her kommer I forbi Hammerodde Fyr, ruinerne af Salomons kapel, som er en kirke fra 1300-tallet, Hammeren fyr, Opalsøen, Hammersø og et væld af unikke smukke klippeformationer. Dette er indbegrebet af Bornholms natur og et must-see når man besøger øen. Også turen Stenhuggerstien på “indersiden” af Hammerknuden kan anbefales. Turen er 5,5 km i svært terræn.
Hammerhavn

Opalsøen Tovbanen
Gå 1,7 km til Opalsøen og oplev et adrenalinsus. Daredevils bør prøve denne 290 m lange tovabene fra en højde på 48 meter med 60 km/t. Du lander i Opalsøen køle vand, så tag din badedragt med og brug stedets omklædningsrum. Børn over 6 år er tilladt. Ingen aftale er nødvendig. Læs mere her.
tovbanen

Hammerhavn og sejlture

1,5 kilometer fra Danhostel Sandvig finder du Hammerhavn for foden af Hammerknuden og med kig op til Hammershus. Den hyggelige lille havn er også stedet hvor flere små sejlture går fra. Her kan I opleve klippekysten fra vandlinjen. Vi hjælper gerne med at arrangere en bådtur med båden Verona, der kan tage jer på en lidt længere tur end de andre både, der kun sejler med turister om sommeren.
Læs mere om kystsejlads med Verona her.
Hammerhavn

Allinge Havn og by

Sandvigs tvillingeby Allinge har sit centrum omkring havnen kun 2 km fra Danhostel Sandvig Vandrerhjem. Her afholdes det det årlige folkemøde og når man ser hvor hyggelig byen er forstår mand det godt. Den lille havn har hele to røgerier og flere små caféer og spisesteder. Allinge Kirke står smukt og troner over byen med sin solgule farve. Her er også et hav af hyggelige små gader med lokale butikker. Her er også indkøbs muligheder i form af to dagligvarer butikker. Her finder du også Gæstgiveren eller bare ”Gæsten”, som forvandles til et ultrahyggeligt koncertsted om sommeren, hvor mange store danske bands kigger forbi på grund af den intime og hyggelige stemning. Besøg også den Russiske Kirkegård der ligger med udsigt over byen. Endelig danner byen rammer om det årlige Folkemøde på Bornholm.
Læs mere om Gæstgiveren og se sommerens program her.
allinge

Bornholms Outdoorcenter

Outdoor ferie og aktiviteter er det nye sort. Bornholm Outdoorcenter arrangerer flere aktiviteter så som klatring, rappelling, mountainbike, dykning, kajakroning, coastseering, snorkeldykning og undervandsjagt. Mange af deres aktiviteter foregår her på Nordbornholm ved eks. Opalsøen som ligger tæt på os.
Læs meget mere om de forskellige muligheder for gode outdoor aktiviteter for hele familien her.
outdoor

Hvis I synes der er lidt langt at gå til disse steder, så kan I også leje et par cykler nede om hjørnet. Spørg i receptionen.

Læs her om hvad I ellers kan opleve på resten af Bornholm.

Læs her om hvad I kan opleve på en regnvejrsdag.

Book din ferie på Bornholm her.