Miniferie på Bornholm - Danhostel Sandvig - Smuttur til Bornholm

Miniferie på Bornholm

Bornholm er det perfekte sted at tage hen på Miniferie, som er blevet en stor trend i de sidste par år.
Øen kan nås på under 3 timer med færge og bil og er tilpas ”eksotisk” til at de fleste førstegangs besøgende bliver imponeret af den smukke og anderledes natur, som især findes på Nordbornholm.

Miniferie på Bornholm

Danhostel Sandvig Vandrerhjem ligger i smørhullet af alt det Bornholm er kendt for. Klipperne og fin strand lige uden for døren. Hammershus kun 2 kilometer væk, og det imponerende klippelandskab på Hammerknuden kalder vi lidt kækt for vores baghave. Oplevelserne ligger altså lige rundt om hjørnet og kan derfor let nås på en miniferie.

Overnatning hos er uformel og let tilgængelig med stor frihed.
Der er ingen bundet tidsperiode for dit ophold, så det er let at bestille miniferie på bare et par dage. I bestemmer helt selv om I bare skal bruge en enkelt nat, to nætter eller flere. Der er toilet og bad på ALLE vores værelser. Morgenmad kan tilkøbes eller man kan benytte vores gæstekøkken til at lave det selv. Det samme gælder linnedpakke med håndklæder der ligeledes kan tilkøbes eller medbringes selv. Så kan din miniferie på Bornholm også laves til en overkommelig pris.
Vi har selvfølgelig gratis god Wifi og gratis parkering. Vores hyggelige tv-stue og gårdhave kan frit benyttes som man ønsker.

Miniferie på Bornholm

En miniferie i et par dage eller en forlænget weekend kan især anbefales uden for højsæsonen som ligger midt juni til midt august. Så kan Bornholm opleves lidt mere som Bornholmerne oplever den med knap så mange turister.

Husk også at booke jeres færgebillet i god tid, så kan I finde billetter helt ned til 99,- for en bil med op til 5 personer.

Fordele ved Miniferie på Bornholm

  • Transporttiden er kort, under 3 timer med bil og færge
  • Mange oplevelser samlet på et sted med korte afstande
  • Du kommer langt væk, men er stadig i Danmark
  • Bornholm er bare dejlig

Book jeres miniferie på Bornholm hos her.

Få inspiration til hvad I skal lave på jeres miniferie på Bornholm her.