Guide til de Bornholmske sprækkedale - Danhostel Sandvig

De Bornholmske sprækkedale

Klipperne ved kysten er altid et hit på Bornholm, men der er også mange smukke klipper inde i land, især i de mange sprækkedale, som Bornholm også er kendt for.

Ekkodalen
Nok Bornholms mest kendte sprækkedal og også den største og mest besøgte. Her skal alle ned og tjekke om det nu også passer, at der er ekko i dalen. Ekkodalen strækker sig fra Gamleborg slotsruin og langt ud i landskabet, hvor den ender ud i et moseområde. Den store frodige dal med sine stejle klippesider er et imponerende syn. Her løber en lille bæk hele vejen igennem dalen. Om vinteren og i foråret kan I se Gedebæks vandfaldet med et fald på hele 17 meter. Hvis I er let til bens så tag turen op på klippetoppen, hvor I kan gå med udsyn til hele dalen. Et must-see når man besøger Bornholm.
Ekkodalen

Døndalen
Døndalen ligger langs kysten imellem Gudhjem og Allinge, og er den af de mere kendte sprækkedale på Bornholm. Det skyldes først og fremmest at dalen indeholder Danmarks største vandfald. Døndalen er et yndet udflugtsmål hele året, og kommer I uden for sæsonen, møder I med stor sandsynlighed et par lokale Broholmere, der er ude og nyde naturen. Her er mange ramsløg i sæsonen og mange smukke træer og klippeformationer. Her kan være mudret så husk godt fodtøj.
Døndalen vandfald

Blåskinsdalen
Denne dal er den tætteste på Danhostel Sandvig, og ligger små 8,5 km syd for Sandvig i et populært og smukt naturområde. Dalen og området omkring den er noget af den smukkeste natur, som Bornholm har at byde på. Her finder du en frodig vegetation med blandt andet mange bregner og vilde orkidéer. Hvis I køre ned ved ”Jons Kapel” kan I gå de ca. 400 meter hen til Blåskinsdalen. Jons Kapel er en tør klippehule nede ved kysten for enden af en dejlig lang trappe. Et must-see på en ferie på Bornholm.
blåskinsdalen

Svartingedalen
I 100 år havde Bornholmerne glemt denne hemmelige dal. Dalen ligger under jordoverfladen og trætoppene fra den ligner blot et krat. Ved man ikke hvor dalen er, ser man den ikke. Men den skjulte dal er igen kommet frem i lyset, og Bornholmerne har igen fundet frem til denne skønne sprækkedal. Se den enorme klippeblok Jættabujlen, som ligger i slutningen af turen igennem dalen. Dalen er skyggefuld, fugtig og til tider en mudret oplevelse, så medbring godt fodtøj. Denne dal er ikke så kendt blandt turister endnu, og man burde derfor kunne undgå den værste trængsel selv i højsæsonen.
svartingedalen

Holkadalen
Denne dal er lille, men vi kan næsten garantere, at I har den for jer selv. Bagvejen til Gudhjem havn via Holkadalen. Parker oppe i Gudhjem ved den gratis plads ved svømmehallen. Gå til venstre til du finder Duebakken, herfra fører en lille sti ned til dalen. Den fine dal fører dig af bagvejen ned til Gudhjem havn og du slipper for at gå den vej ned som alle de andre turister tager
holkadalen

Ravnedal
Ravnedal findes i cykelafstand fra Danhostel Sandvig. Man kører lige forbi dalen hvis man kører fra Rønne til Allinge. Dalen ligger ud til hovedvejen og kan derfor let ses fra vejen. Ved Ravnedal kan man parkere og gå turen enten oppe på siden af dalen eller ned igennem. Man kan også let tage en rundtur. Her findes i øvrigt Denmarks eneste fugleedderkop som dog kun er et par cm lang. Ravnedal er meget åben og kan opleves nogenlunde tørskoet.
ravnedal

Der findes mange andre spændende sprækkedale rundt omkring på øen, det er bare med at gå på opdagelse. Vi hjælper gerne med gode tips til de spændende steder.

Få mere inspiration til din ferie på Bornholm her.

Book din ferie på Bornholm nu.